Vrede – hvordan har du det med den?
Rigtig mange mennesker oplever problemer med følelsen vrede i deres voksne liv.
For eksempel ved, at de kan have svært ved at mærke deres vrede og give udtryk for den, hvis de mærker den.
Eller ved at eksplodere i raserianfald, der også af og til går ud over andre, som egentlig ikke er årsag til vreden.
Det kan også vise sig ved, at man er sur og irritabel og brokker sig meget over småting.
Hvordan har du det med vrede?
Jeg spørger fordi, vrede er en vigtig følelse at lære at kende, og have et godt og naturligt forhold til.
Det er vigtigt, at vi som mennesker tager ansvar for vores egen vrede, og lærer at give udtryk for den, på en konstruktiv og ansvarsfuld måde – det vil sige på en måde, så vi får sagt, at vi er vrede, og hvorfor, uden at skade andre med aggression, verbalt eller fysisk.
For at blive klogere på, hvorfor du har det sådan med vrede, som du har det, kan du tænke lidt over, hvad du lærte om vrede da du var barn.
– Hvordan blev du mødt af dine forældre, når du var vred som barn?
Blev du mødt og rummet, blev du sendt på værelset, blev du skældt ud, slået eller blev du frosset ude af fællesskabet til du var “god” igen?
– Hvordan opførte dine forældre sig, når de blev vrede?
Eksploderede de i raseri, så du blev bange? Kastede de med ting? Blev de indesluttede og tavse, eller lod de som ingenting, og smilede?
Det har afgørende betydning for vores forhold til egen (og andres) vrede, hvad vi lærte om vrede som børn.
Men vi behøver ikke bære den lærdom med os resten af livet – for vi har mulighed, og ansvar, for at lære os at være vrede på en måde, der er god for os, og vores omgivelser.
Ren og konstruktiv vrede er nemlig altid lettere at forholde sig til for os selv og for andre.
