Individuel terapi

Jeg har stor erfaring med terapi til unge. Mange af mine unge klienter er vokset op i hjem med misbrug, ligesom jeg har mange unge klienter med uro, tankemylder, følelsen af at andre tænker, de er grimme, dumme, ikke nice nok, unge med angst, selvskade og overvejelser om kønsidentitet eller seksualitet.

Kort sagt – unge, som unge er flest.

Du er også meget velkommen, også selvom du måske er ældre end ung!

Kom præcis som du er

Når du kommer til mig i terapi, møder jeg dig, der hvor du er, og jeg lægger vægt på, at skabe tillid og tryghed for dig i det tempo, du har brug for.
Når der er tillid og tryghed imellem os, er der mulighed for at arbejde terapeutisk med de emner, du er optaget af.
Der er intet mystisk eller “langhåret” ved terapien – og vi arbejder sammen ved hjælp af dialog og samtale.

Jeg møder rigtig mange, der kommer med udfordringer som:

  • Angst
  • Lavt selvværd og usikkerhed.
  • En følelse af tristhed eller udmattelse
  • Stress
  • Depression
  • Sorg af forskellig art

 

Du behøver ikke passe ind i en af de kategorier, for at komme – du er velkommen som du er, med det der udfordrer dig.

Få et bedre liv

Psykoterapi hjælper med til, at du får bevidsthed og opmærksomhed omkring din adfærd og dine handle- og tankemønstre, og du vil få en større forståelse af dig selv.
Når du begynder at opdage, hvad det er, du gør, og hvorfor du gør det, åbner du samtidig muligheden for at begynde at gøre noget andet, som er mere hensigtsmæssigt og tilfredsstillende for dig.

Nogle behøver blot et par samtaler, andre vælger længere forløb. Det er altid dig, der bestemmer hvor ofte og hvor mange gange, det giver mening for dig at komme.

Jeg har naturligvis tavshedspligt.

Få hjælp til

Angst, tankemylder og uro

Få hjælp til at skabe ro i dit nervesystem

Sorg

kom sundt igennem din sorg, uanset om den skyldes her og nu eller ting, der er sket i fortiden

Lavt selvværd

lær at stå ved dig selv som den du er, og ikke som den, du tror du bør være

Tristhed og depression

få støtte ud af mørket og ind i det liv, du selv vil leve

Se priser og
kontaktinformation