Parterapi

Tag ansvaret for et godt parforhold – parterapi er både til udvikling, vedligehold, fordybelse og kriser.
Parterapi – men er det ikke en falliterklæring eller kun for folk i dyb krise?
Nej – er det korte svar.

Parterapi er et effektivt kommunikationsredskab til alle par, uanset hvor I er, og hvordan I har det sammen.
Alle kan nemlig have glæde af at have opmærksomhed på deres parforhold, og arbejde sammen om at udvikle og vedligeholde det.
I kan altid blive bedre og klogere, sjovere, dybere og endnu mere tilfredse med jer selv og den anden.

Myten om parforholdet

Jeg kender til brudepar, der har fået klippekort til parterapi i bryllupsgave, ikke fordi de var i krise, men simpelthen for at give parret mulighed for at arbejde med deres relation løbende, og med de udfordringer, der altid opstår i en tæt kærlighedsrelation.

Myten om Hollywood-perfekte glimmer parforhold er netop en myte, og i den virkelige verden opstår der altidudfordringer i parforhold fra tid til anden.
Der er stor forskel på, hvordan vi går til de udfordringer, og derfor kan det være både trygt og effektivt, at få professionel hjælp til at arbejde med dem, og blive stærkere sammen.

Bliv stærkere sammen

Uanset hvilke typer problemer I har i jeres forhold, kan jeg hjælpe jer til at få klarhed over jeres udfordringer og mønstre, så I kan se mere tydeligt, hvad det er, der er på spil i jeres relation, og hvad I gør, som skaber mistrivsel.
Det skaber mulighed for at forandre det, I ikke trives med, og som skaber problemer mellem jer – det gør jer stærkere sammen.
Mange oplever, at deres forhold bliver vækket til live igen, at de føler sig nærmere hinanden, og kan mærke kærligheden til hinanden på ny.

Men parterapi kan også være en hjælp for par, der vil gå fra hinanden. Med parterapi kan I få hjælp til at blive afklarede, og at runde jeres liv sammen af på en værdig og konstruktiv måde, sådan at I kan komme godt videre i jeres liv hver for sig.

Også for par i krise

Har I problemer og udfordringer i parforholdet, og oplever I, at det er svært for jer, at løse dem selv?

  • Kører jeres konflikter i ring?
  • Er jeres kærlighed og intimitet i fare for at tørre ud,
    eller er det allerede sket?
  • Skændes I for meget og føler jer som modstandere?
  • Er I endt som venner i et arbejdsfællesskab?
  • Har der været utroskab eller andre tillidsbrud?

Få hjælp i parterapi, og få klarhed over, hvad der er på spil, og hvordan I kan ændre det.
Mange oplever fornyet kraft og glæde i deres relation efter et parterapeutisk forløb.

Mit fokus er på den dynamik, der er imellem jer, dvs. jeg laver ikke dybdegående terapi med jer enkeltvis, men koncentrerer mig om, hvad der sker i jeres relation.

Det er vigtigt for mig at skabe et trygt rum for jer begge, uanset hvad I kommer med, og jeg møder jer begge i øjenhøjde og uden at tage parti.

Jeg har naturligvis tavshedspligt.

Få hjælp til

Kommunikation i øjenhøjde

Hvordan kommunikerer vi på en konstruktiv og respektfuld måde
Du er dig og jeg er mig – om at lytte og forstå

Intimitet og nærvær

Hvor blev det af, og hvordan får vi det tilbage
Hvad er intimitet for os hver især

Tid & prioritering

Dig, mig, os og familien – hvordan får vi tid til det hele
Hvad er vi enige om, og hvordan gør vi med det, vi er uenige om

Svigt, løgn, utroskab

Kan vi reparere os
Hvad skete der og hvordan undgår vi, det sker igen

Se priser og
kontaktinformation